Julekalenderforskning fra Institut for Kultur og Globale Studier

Julekalenderforskning fra Institut for Kultur og Globale Studier

Pernille Dahl Overgaard og Matilde Kallehauge, begge cand.mag. i Dansk fra Aalborg Universitet, har udfyldt et helt nummer af tidsskriftet Kosmorama med en såkaldt single. Titlen er "Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama".

Singlen er en bearbejdet udgave af deres speciale fra foråret 2018. Det giver et grundigt overblik over den danske tv-julekalenders historie fra 1962 frem til i dag.

De to nordjyske kvinder svarer på en masse spørgsmål om nogle af de mest udbredte audiovisuelle byggesten i danskernes kollektive hukommelse – nemlig tv-julekalenderen: Hvordan har genren udviklet sig? Har julekalenderen altid snedrysset julehygge som centralt element? Hvornår måtte dukkerne fra Vinterbyøster og Jullerup Færgeby overlade hovedrollerne til rigtige, levende børneskuespillere? Hvordan er kønsfordelingen mellem dem? Er der udtrykt politisk og social kritik som optakt til den store nationale hyggeaften? Hvem af de to public service-kanaler, TV 2 og DR, tager førertrøjen, når vi taler om seertal? Hvem af dem tør eksperimentere med genren? Og hvordan smitter udviklingen i andre tv-formater af på den årlige julekalender?

Pernille Dahl Overgaard og Matilde Kallehauge er medienørder med en forkærlighed for dansk tv-fiktion – og så er de julekalenderfans i så høj grad, at de ikke kunne lade være med at dedikere hele deres speciale til genren. Det betyder også, at der faktisk findes to kvinder i Kongeriget, der har set samtlige afsnit af samtlige bevarede julekalendere. Og de er nu klar til at dele deres julekalenderglæde med resten af Danmark fra 1. december på Kosmoramas hjemmeside.

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384