AAU logo

Institut for Kultur og Globale Studier

AAU-lektor er årets historiebogsforfatter i Danmark for tredje gang

AAU-lektor er årets historiebogsforfatter i Danmark for tredje gang

Lektor Poul Duedahl fra Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, har netop modtaget prisen for Årets Historiske Bog for tredje gang. Han modtog også prisen i 2013 og 2016, og det er første gang nogensinde, at en forfatter har modtaget prisen hele tre gange.

AAU-lektorens anmelderroste bog, Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen, fortæller om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter der gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger, som kan være svære at få øje på, og som understreger den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien.

Årets Historiske Bog kåres hvert år af Dansk Historisk Fællesråd og Historie-online.dk. I første omgang blev fem kandidater udvalgt af en fagkyndig komité blandt årets omfattende produktion af historiske bøger. Modtageren af prisen blev efterfølgende fundet ved en afstemning blandt de danske historiebogslæsere. Bogen fik 50% af samtlige afgivne stemmer.

Prisen, der består af et diplom og 20.000 kroner, blev uddelt ved Historiske Dage i Øksnehallen i København i weekenden.

Bogen danner desuden baggrund for en historisk TV-serie i fire afsnit, der sendes på DR K til efteråret. Men inden da kan man høre ham fortælle om bogen på Folkeuniversitetet i Aalborg den 9. april 2019.

► Læs mere om bogen Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen 

Foto: Gads Forlag. Lektor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet og TV-producer Liv Thomsen, der er i færd med at omdanne den prisvindede bog til en TV-serie, fotograferet under Historiske Dage i Øksnehallen i København.

* * *

Vil du vide mere?

► Se Poul Duedahls forskningsprofil

► Se mere om forskningsgruppen CHI - Contemporary History

► Se mere om Institut for Kultur og Globale Studier

► Find, like og følg Historiestudiet på Facebook

► Find, like og følg Institut for Kultur og Globale Studier på Facebook

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384
 

Mere om Kultur og Globale Studier
Organisation