AAU logo

Institut for Kultur og Globale Studier

AAU-forsker nomineret til fornem litteraturpris

AAU-forsker nomineret til fornem litteraturpris

Historielektor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet er indstillet til Weekendavisens Litteraturpris for sin seneste bog, 'Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen'.

Det er Weekendavisens litteraturkritikere, der har fundet og indstillet de 10 bedste danske bøger fra årets kolossale boghøst, og Aalborg-forskerens bog har modtaget lutter gode anmeldelser, siden den udkom i september. Den fortæller om nogle af danmarkshistoriens mange bagsider og fraklip: om eksperimenter der gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Alt det, som er glemt, men som samtidig fortæller en masse om, hvad det i tidens løb har villet sige at være dansker. I bogen kan man bl.a. læse om en slave i Skagen og en kyssesekt på Mors.

Weekendavisens Litteraturpris har været uddelt siden 1980 og regnes ikke bare som en af landets fornemste men også bredeste, fordi den går på tværs af skøn-og faglitteraturen. Den er i årenes løb gået til forfattere som Suzanne Brøgger, Villy Sørensen, Peter Høeg, Søren Ulrik Thomsen, Ib Michael, Pia Tafdrup, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen og Jørgen Leth. To gange har en nordjyde modtaget prisen, nemlig forfatterne Knud Sørensen og Jens Smærup Sørensen.

Prisen uddeles i januar, men hvem der løber med æren, afgør avisens læsere.

Fra CGS’ side opfordrer vi alle studerende og ansatte til at give vores anerkendte historieforsker er stemme. Alle med abonnement på Weekendavisen kan stemme elektronisk. Alternativt kan der stemmes på ’god gammeldags facon’ ved at købe Weekendavisen i løbet af december 2018, udfylde snippen og sende den til avisen med posten. Afstemningen slutter tirsdag den 15. januar 2019. Vinderen offentliggøres fredag den 1. februar.

► Læs mere om bogen Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen 

► Lyt også til Weekendavisens podcast »Hjem med reol« med Poul Duedahl: Historier om de oversete

* * *

Vil du vide mere?

► Se Poul Duedahls forskningsprofil

► Se mere om forskningsgruppen CHI - Contemporary History

► Se mere om Institut for Kultur og Globale Studier

► Find, like og følg Historiestudiet på Facebook

► Find, like og følg Institut for Kultur og Globale Studier på Facebook

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384
 

Mere om Kultur og Globale Studier
Organisation