AAU logo

Institut for Kultur og Globale Studier

hovedtalere

 

Hilde Hasselgård (Oslo Universitet, Norge)

Når det gjelder tema: Topikmarkører i norske og engelske akademiske tekster

Foredraget mitt skal handle om en spesiell type setningstemaer, nemlig de som innledes med uttrykk som når det gjelder, med hensyn til, i forhold til, som illustrert i (1) og (2). Slike uttrykk markerer det eksperiensielle temaet eksplisitt, og jeg vil derfor bruke termen topikmarkør om dem. 

1. Når det gjelder ordfølgen i Holbergs prosa, finner vi både direkte og invertert ordstilling godt belagt, … (KIAP-NO) 

2. I forhold til den fullstendige, dynamiske relasjonen kan (3.1) da sies å lide av utelatte variabler. (KIAP-NO)

Halliday nevner så vidt slike uttrykk i forbindelse med identifisering av topik når han skriver at eksperiensielt tema noen ganger blir annonsert eksplisitt ved hjelp av uttrykk som as for, with regard to (1994, 39). Syntaktisk sett er slike temaer adjunkter (av typen ‘matter’/‘sak’), og derfor markerte. Markeringen er både syntaktiskog tekstuell: topikmarkørene fremhever setningens tema og i tillegg at temaet er nytt eller innebærer en kontrast til, eller fortsettelse av, den foregående konteksten.

Eksempel (3) og (4) viser to engelske setninger med topikmarkører. I foredraget vil jeg se nærmere på distribusjonen og funksjonen til disse markørene i både norsk og engelsk.

3. In terms of ESL materials, there is still not yet a book available on thesis and dissertation writing… (KIAP-ENG)

4. In the case of New Zealand, this stage would have lasted until approximately 1860. (KIAP-ENG)

Tidligere studier jeg har gjort antyder at tematiske saksadjunkter, og dermed topikmarkører, er mer vanlige på norsk enn på engelsk – i alle fall bruker norske studenter dem mer enn britiske studenter i sine akademiske tekster på engelsk (Hasselgård, under utgivelse a og b). For å undersøke fenomenet nærmere, bruker jeg to korpuser: Engelsk-norsk parallellkorpus (ENPC), som inneholder originaltekster og oversettelser på både engelsk og norsk, og KIAP-korpuset, som inneholder akademiske artikler på engelsk og norsk innen lingvistikk, medisin og økonomi.  Førstnevnte brukes for å etablere et sett av tilsvarende topikmarkører på norsk og engelsk. De mest frekvente markørene danner grunnlag for den egentlige undersøkelsen, hvor jeg ser på hvordan disse brukes i akademiske artikler på engelsk og norsk. Problemstillingene er følgende:

  • Hvor frekvente er topikmarkører i engelske og norske akademiske tekster? 
  • Er det forskjeller mellom disiplinene i hvilke uttrykk som blir brukt? 
  • Hva er de tektstuelle funksjonen(e) til saksadjunktene som fungerer som markert tema? Hva slags likheter og forskjeller finnes det mellom språk og mellom disipliner?

...

Hilde Hasselgård er professor i engelsk språk ved Universitetet i Oslo. I tillegg til systemisk-funksjonell lingvistikk, omfatter hennes forskningsinteresser korpuslingvistikk, kontrastiv analyse (engelsk-norsk)  og engelsk som innlærerspråk – gjerne i kombinasjon med hverandre. Hun er redaktør for tidsskriftet Languages in Contrast og ansvarlig for bokanmeldelser i Functions of Language.Ytterligere informasjon.


Litteratur

Halliday, M.A.K. 1994. An Introduction to Functional Grammar. London: Arnold.

Hasselgård, Hilde (under utgivelse/2018a).   Phraseological teddy bears: frequent lexical bundles in academic writing by Norwegian learners and native speakers of English. Kommer i M. Mahlberg & V. Wiegand (red.), Corpus Linguistics, Context and Culture. Berlin: De Gruyter.

Hasselgård, Hilde (under utgivelse/2018b).  Language contrasts, language learners, and metacognition. Kommer i Å. Haukås, C. Bjørke and M. Dypedahl (red.), Metacognition in Language Learning and Teaching. Routledge.


Korpusmateriale

Engelsk-norsk parallellkorpus: http://www.hf.uio.no/ilos/tjenester/kunnskap/sprak/omc/enpc/

KIAP-korpuset: http://www.uib.no/fremmedsprak/23107/kiap-korpuset

* * *

Ann-Malin Karlsson (Stockholm Universitet, Sverige)

SFL och socialsemiotik: allt vi behöver – eller?

Systemisk-funktionell lingvistik har en förmåga att framstå som en total och heltäckande språkteori. Vidgar man sitt fokus till att omfatta multimodalt meningsskapande tillhandahåller socialsemiotiken allt man behöver – eller gör den det? Projektet Hälsolitteracitet och kunskapsbyggande i informationssamhället har under drygt tre år undersökt komplexa kommunikationsprocesser om hjärtfel hos barn, i muntliga samtal, digitala dialoger, monologiska texter och visuella representationer. Flera olika kontexter och kunskapskulturer har varit inblandade, och projektet har haft både språkvetenskapliga, kunskapsteoretiska och tillämpade syften. Vi har använt begrepp och redskap från SFL och socialsemiotik, men också från andra traditioner och discipliner. Med utgångspunkt i projektet och några specifika problemställningar kommer jag att diskutera socialsemiotikens och SFL:s potential att hantera skilda aspekter av mellanmänskligt meningsskapande och jämföra med alternativa angreppssätt. Jag vill också diskutera kompabiliteten med andra paradigm: vilka kombinationer kan berika varandra och på vilka sätt?

...

Anna-Malin Karlsson är professor i svenska vid Institutionen för svenska och flerspråkighet, Stockholm Universitet. Hon har bland annat intresserat sig för skriftbruksetnografi, multimodalitet, grammatiska metaforer, arbetslivsdiskurser, hälsolitteracitet och praxisorienterad språkforskning. Email: anna-malin.karlsson@su.se.

* * *

Aage Hill-Madsen (Aalborg Universitet, Danmark)

Om anvendeligheden af systemisk-funktionelle kategorier i oversættelsesanalyse: Oversættelsesstrategier eksemplificeret ved intralingval oversættelse mellem registre

I min afhandling (Hill-Madsen 2014) og efterfølgende publikationer (Hill-Madsen 2015a; 2015b; in prep.) har jeg undersøgt et eksempel på popularisering ud fra den antagelse, at formidling af specialiseret viden med lægfolk som målgruppe kan anskues som en art oversættelse. Der er således ikke tale om oversættelse i normal forstand (mellem f.eks. engelsk og dansk), men derimod om en internt-sproglig omskrivning mellem to registre med det formål at neutralisere en forståelsesbarriere. Hvor udgangsteksterne i min undersøgelse tilhører et specialiseret, farmaceutisk register (såkaldte produktresuméer for specifikke lægemidler), repræsenterer de omskrevne tekster et almensprogligt register, som er rettet mod almindelige voksne læsere i rollen som medicinbrugere. Det officielle navn for den sidstnævnte teksttype er indlægssedler (DA)/ bipacksedler (SV)/ pakningsvedlegg (NO), dvs. de små brochureagtige skrivelser, som følger med medicinpakningen med informationer og instruktioner til patienten.

Undersøgelsen gennemførtes med en metodik, som er almindelig inden for oversættelsesstudier, nemlig den såkaldte ‘coupled-pairs method’ (Toury 1995), bestående i en ‘parring’ af måltekstsegmenter (typisk med en længde på et sætningskompleks [engelsk: clause complex] ad gangen) med det tilsvarende segment i udgangsteksten. Inden for hvert parret segment bestod analysen i en afdækning af alle leksikogrammatiske forskydninger fra udgangs- til målsegment på alle grammatiske niveauer [engelsk: ranks] og i den grammatiske såvel som den leksikalske zone af grammatik-leksis-kontinuummet [engelsk: the grammar-lexis cline].

Med baggrund i den gennemførte undersøgelse vil jeg i mit foredrag illustrere, hvordan den systemisk-funktionelle sprogbeskrivelse er velegnet til analysen af det ovenfor omtalte registerskifte både på det kontekstuelle og det leksikogrammatiske niveau. Med udgangspunkt i Matthiessens (1995) kartografiske metafor for det leksikogrammatiske system og med metafunktion/rang-matricens [the metafunction-rank matrix] elementer som ‘koordinater’ på et ‘landkort’ viser jeg hvilke typer bevægelser fra udgangs- til målsegment, der er systemisk mulige, og jeg gennemgår kort hvilke forskydninger, der reelt manifesterer sig i det specifikke registerskifte, der var genstand for min undersøgelse.

...

Aage Hill-Madsen er adjunkt i engelsk sprog og lingvistik ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, DK. Hans forskningsinteresser omfatter intralingval oversættelse/popularisering, oversættelsesteori, tekstrevision og genre- og registerstudier.


Litteratur

Hill-Madsen, Aage. 2014. Derivation and Transformation: Strategies in Lay-Oriented Intralingual Translation. Aarhus: Aarhus University. [PhD Thesis].

- - -. 2015a. "Lexical Strategies in Intralingual Translation between Registers." HERMES - Journal of Language and Communication in Business. 54: 85-105.

- - -. 2015b. "The 'Unpacking' of Grammatical Metaphor as an Intralingual Translation Strategy: From De-Metaphorization to Clausal Paraphrase." In Translation and Comprehensibility, edited by Karin Maksymski, Silke Gutermuth and Silvia Hansen-Schirra, 195-226. Berlin: Frank & Timme.

- - -. in prep. “The Heterogeneity of Intralingual Translation”.

Kontakt


Konferencekoordinator Inger Lassen


Konferencesekretær Julie Skibsted Larsen