Konference om unge og uddannelse

For at markere afslutningen på projekt "Unge på kanten – køn, lokalitet og uddannelse" afholdes der d. 3. december en national konference, hvor temaet er unge og uddannelse i sammenspil med køn og lokalitet

Tidspunkt

03.12.2013 kl. 13.00 - 16.00

Beskrivelse

For at markere afslutningen på projekt "Unge på kanten – køn, lokalitet og uddannelse" afholdes der d. 3. december en national konference, hvor temaet er unge og uddannelse i sammenspil med køn og lokalitet. Sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu!

Projektet "Unge på kanten - køn, lokalitet og uddannelse" sigter konkret efter at afdække og belyse hvilke processer, der medfører at nogle unge mennesker, særligt drengene og de unge mænd, bliver stående udenfor uddannelsessystemet.

Formålet med projektet har været at udvikle viden om, hvordan køn og lokalitet spiller sammen, når det kommer til unges uddannelsesvalg for derigennem at belyse, hvordan marginalisering kan forebygges og modarbejdes.

Projektet gennemføres af Videnscenter for Ligestilling, Diversitet og Køn på Aalborg Universitet og er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke ud fra et ønske om at sætte fokus på ligestilling i det danske uddannelsessystem.

Konferencen henvender sig primært til praktikere dvs. lærere og andre professionelle, der arbejder med unge og uddannelse (vejledere, coaches, osv.) samt folk fra regionerne, kommunalt ansatte, politikere, osv.

Konferencen afholdes den 3. december 2013 på Aalborg Universitet. Program for dagen og kort over, hvor konferencen afholdes findes under menupunkterne til højre.
 

Program

12.30 – 13.00 Registrering
13.00 – 13.15 Velkomst
13.15 – 14.00 Oplæg v/ Gry Paulgaard, professor ved Tromsø Universitet. Gry Paulgaard har beskæftiget sig meget med unge, udkant og uddannelse i Norge.
14.00 – 14.30 Pause (kaffe/the/kage/frugt)
14.30 – 15.15 Oplæg v/ projektteam bag ’Unge på Kanten – køn, lokalitet og uddannelse.’ Præsentation af undersøgelsens resultater. Læs evt. mere om undersøgelsen her: www.ungepaakanten.aau.dk
15.15 – 16.00 Panel: indspark til debat samt afsluttende diskussion.


 

Arrangør

EDGE

Adresse

Auditorium C, Fibigerstræde 15, AAU, 9220 Aalborg Øst

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384