Free association: Hvad skal det kunne og hvad 'koster' det?

Free association: Hvad skal det kunne og hvad 'koster' det?

Mikkel Underlin Østergaard er ny-udklækket kandidat fra Aalborg Universitet med speciale i Arktiske Studier. I sit speciale skrev Mikkel om Grønlands selvstændighed og muligheder i free association. Her blev fem free association ordninger undersøgt sammen med grønlandske og danske udsagn om free association og selvstændighed i Grønland.

Den Grønlandske Forfatningskommission arbejder på en forfatning i to tempi; ’det langsomme’ og ’det hurtige’ exit fra Rigsfællesskabet. Det har der været stor opmærksomhed omkring. Men det har været diskuteret meget lidt, hvad der ligger i kommissionens arbejde med at muliggøre en 'free association' aftale. Det er ellers helt afgørende at få diskuteret.

Free association blev introduceret efter afslutningen på 2. verdenskrig, som et led i FNs afkoloniseringsproces. Free association er en aftale mellem to selvstændige stater, typisk en tidligere koloni og en tidligere kolonimagt. Efter aftale varetager den tidligere kolonimagt en række statsfunktioner for den tidligere koloni. Det kan blandt andet være statsborgerskab og udenrigspolitik, men alle opgaver kan principielt være en del af aftalen. I en free association aftale kan en anden stat løfte en række opgaver i det grønlandske samfund. Det kan blive nødvendigt, hvis befolkningen vælger at stemme for ’det hurtige' exit. Mulighederne ville være mange, da free association dækker over forskellige ordninger - men, som det fremgår af mit kandidatspeciale, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder. Bestemte muligheder hænger sammen med bestemte begrænsninger. 

Free association kombinerer elementer af selvstændighed og integration. Selvstændighed er altså ikke en absolut størrelse - noget man enten har eller ikke har. I stedet er der forskellige måder at være selvstændig på og forskellige måder at bruge selvstændighed på. De valg har betydning for, hvor den formelle suverænitet er placeret. Og den formelle placering af suverænitet, kan være afgørende for af blive en del af internationale organisationer, men ikke nødvendigvis.

Nogle organisationer optager lande, som ikke er fuldt ud selvstændige, men som har ansvar for arbejdsområdet, som organisationen beskæftiger sig med, såsom UNESCO. I andre tilfælde er det ikke nok at have ansvar over konkrete arbejdsområder - her spiller statsborgerskab også ind. Der vil blive lukket af for medlemskab i nogle organisationer, såsom FN, hvis borgerne i den tidligere koloni fortsat har statsborgerskab i den tidligere kolonimagt. I internationale organisationer er der forskellige krav til medlemskab og derfor er det nødvendigt, at Forfatningskommissionen gør det klart, i hvilke organisationer Grønland ønsker medlemskab. Herefter skal kravene til medlemskab og hvordan de hænger sammen med en free association aftale undersøges.

En situation kan måske opstå, hvor den grønlandske befolkning står med valget om at stille op under eget flag ved OL - eller at have dansk statsborgerskab og ret til fri mobilitet i hele EU. Det må være en del af Forfatningskommissionens arbejde at afklare, hvor man vil havne, før man præsenterer udkast til forfatningen. Det skal særligt afklares, hvis man anbefaler ’det hurtige’ exit med forventningen om, at man kan få en free association aftale, som både giver frihed og sikkerhed.

Kilde: Sermitsiaq nr. 47, den 24. november 2017.

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384