AAU-professor med til at udpege modtager af litteraturpris

AAU-professor med til at udpege modtager af litteraturpris

Professor Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet, var med i bedømmelseskomité i forbindelse med uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris 2017.

Kirsten Thorup modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2017, og med i bedømmelsekomitéen var professor Peter Stein Larsen, AAU. 

Udover Peter Stein Larsen bestod bedømmelseskomitéen af af lektor Elisabeth Friis, Lunds Universitet, og chefredaktør for Litteratursiden.dk, Lise Vandborg (suppleant). 

Motivationen for uddelingen af prisen lød:
”Modtageren af Nordisk Råds litteraturpris 2017 er forfatter til en lang række eksemplarisk vedkommende og socialt engagerede romaner. Kirsten Thorups roman Erindring om kærligheden tegner et portræt af kvinden Tara, der konstant rækker hånden ud til samfundets udsatte. Hun får lidt tilfældigt datteren Siri, hvilket er en opgave, hun har svært ved at klare. Det bliver et hjerteskærende og nådesløst forløb, hvor spørgsmål om ret og pligt, det private og det politiske – og ikke mindst kærlighedens styrke og pris – behandles i en stadigt mere nuanceret form. Erindring om kærligheden er en kulsort og viis roman. Den trækker vod i dybet, i vores fælles dyb, som kun virkelig litteratur kan gøre det.

Kontakt

Institut for Kultur og Globale Studier
Kroghstræde 1
9220 Aalborg Øst

Telefon: 9940 9208
Mail: contact@cgs.aau.dk

► Kontakt administrationen

► Kontakt ledelsen

EAN-nummer: 5798 000 420 793
P-nummer: 1012065945
CVR/VAT-nummer: DK 29102384