{re-}formations: reshaping culture and environment

”Reformation” betegner den proces, som går ud på at forandre en tilstand – som regel under henvisning til en tilstand eller tankegang, der opfattes som bedre eller mere oprindelig.

Oftest forbindes begrebet med det historiske forløb, der fandt sted i kølvandet på, at Martin Luther for et halvt årtusinde siden, i 1517, ophængte sine 95 teser på døren til Wittenberg Slotskirke. Teserne gjorde op med romersk-katolske doktriner og praksisser, og blev fremstillet som en tilbagevenden til den oprindelige intention med den kristne kirke. Den efterfølgende forandringsproces og skabelsen af den protestantiske kirke fik vidtrækkende global betydning og ikke mindst konsekvenser for de nordiske landes nyere historie.

Men krav om reformer finder løbende sted, og de efterfølgende forandringsprocesser er klassiske studieobjekter for historikere. Således er det i 2017 også 30-året for FN-rapporten Vor fælles Fremtid, som med Gro Harlem Brundtland i spidsen lancerede behovet for en reformation af natursynet. Sidenhen har begreber som bæredygtig udvikling, forureningsbekæmpelse og klimaforandringer spillet en afgørende rolle i international politik, og disse og en lang række andre af vor tids globale udfordringer adresseres i stigende grad af nordiske historikere.

Reformationer, i al deres mangfoldighed, er hovedtemaet for Nordisk Historikermøde 2017.

Men Nordisk Historikermøde handler selvfølgelig om langt mere end fejringen af de to markante jubilæer. Derfor inviteres der også mere generelt til at indsende bidrag, som i videst mulig omfang er dækkende for historieforskningen i og omkring de nordiske lande i begyndelsen af det 21. århundrede.