praktisk information

På denne side finder du info om:

Transport  |  Om Aalborg  | Godt at vide  | Om Aalborg Universitet

 

 

 

 


Transport

Aalborg med fly

Med sin beliggenhed i det nordlige Danmark, er det både hurtigt og bekvemt at komme til og fra Aalborg. Med et velfungerende luft-, jernbane-og vejnet, er der mange muligheder for transport. Besøgende fra de nordiske lande vil normalt flyve til Aalborg via Københavns Lufthavn, som har en veritabel luftbro til Aalborg med mere end 30 daglige afgange og en flyvetid på blot 35 minutter. For yderligere information om flyvninger til og fra Aalborg, se Aalborg Lufthavns hjemmeside.

SAS
Norwegian
KLM


Til og fra lufthavnen

Efter ankomsten til Aalborg Lufthavn er der blot 15 minutters transporttid med bus og taxa til centrum og konferencestedet. Taxaerne holder lige ude foran terminalbygningen og bringer dig direkte til dit hotel. Prisen for en taxatur er på 180-250 kr. afhængig af hotellets beliggenhed. Under opholdet i Aalborg, kan taxaer bestilles på tlf. +45 9810 1010 (Aalborg Taxi).

Der kører busser flere gange i timen mellem lufthavnen og centrum. Billetprisen er 22 kr. pr. person. Der modtages kun kontanter. Udenlandsk valuta og kreditkort kan ikke benyttes – til gengæld er det muligt at hæve danske kroner i hæveautomaterne I lufthavnen.

Busserne findes lige uden for lufthavnsbygningens svingdør i check-in-området. Busserne, som kører i retning af centrum befinder sig på højre side. Busserne med følgende numre og slutdestinationer bringer dig (med flere stop undervejs) til busterminalen in Aalborg som er centralt beliggende og blot 10 minutters gang fra konferencestedet:

12 (Universitetet), 70 (Aalborg Busterminal), 71 (Aalborg Busterminal) og 200 (Aalborg busterminal).

Når du skal tilbage til lufthavnen har du følgende valgmuligheder fra busterminalen:

12 (Aabybro), 70 (Thisted Busterminal), 71 (Hjørring Busterminal) og 200 (Blokhus)

For yderligere information om busser, ring +45 98 11 11 11.


Med tog eller bus

I centrum af byen, tæt på konferencecentret, finder du Aalborg Banegård og Aalborg Busterminal. Herfra er der direkte ruter til mange byer over hele landet. Intercitytog mellem København og Aalborg kører en gang i timen. For flere informationer om jernbanenettet i Danmark klik her eller besøg www.dsb.dk. Nordjyllands Trafikselskab (NT) driver et omfattende net af lokale busser i Aalborg. Der er også langdistancebusruter, der forbinder Aalborg med København, Odense, Esbjerg og andre større byer i Danmark og i Europa. Besøg www.rejseplanen.dk for at arrangere din rejse. Hjemmesiden kombinerer tog, regional-og bybusser med henblik på at give dig den hurtigste og mest bekvemme rejseplan.


Med færge

Stenaline og Colorline tilbyder adskillige forbindelser fra Sverige og Norge til Hirtshals (70 km fra Aalborg), Frederikshavn (65 km fra Aalborg) og Grenå (115 km fra Aalborg). Fjord Line har desuden en forbindelse fra Kristiansand i Norge til Hirtshals (70 km fra Aalborg).


Med bil

Aalborg har direkte motorvejsforbindelser til København og Tyskland. Køer opstår sjældent, og fartgrænsen er 130 km/t. Adskillige biludlejningsfirmaer er placeret i Aalborg og andre større byer i Danmark, f.eks. AVIS, Europcar, Hertz og PS Biludlejning. For ruteplanlægning kan du tjekke Google Maps, Mappy eller ViaMichelin.

 

 

 

Om Aalborg

Aalborg er en mangesidet by – fuld af kontraster. En by hvis indbyggere har lyst til livet og alle dets glæder. Den er også stor i en håndterbar skala. Alle de største attraktioner ligger i overkommelig afstand fra bymidten. Fra hæsblæsende forlystelsesliv til fredelige oaser. Fra skummende fadøl til sublim gastronomi. Fra vikingetiden over middelalderen til moderne kunst.

Byens nyligt restaurerede havnefront har meget at byde på for den nysgerrige besøgende. Med sine mange friluftssportsanlæg og rekreationsområder, indbyder havnefronten til udendørsaktiviteter. Nær havnefronten finder du desuden det nye Nordkraft og det arkitektoniske forbløffende Utzon Center.

Indtil for nylig leverede Nordkraft strøm til borgerne i Aalborg, nu genererer det gamle kulkraftværk i Aalborgs centrum i stedet kulturliv. Nordkraft, det længe ventede kulturelle kraftcenter i Aalborg, åbnede sine døre i 2009. Faktisk omfatter Nordkrafts aktiviteter både kultur, sport og fritid, idet huset rummer sportsfaciliteter, en biograf, teatre og restauranter under ét tag – alt sammen pakket ind i en blanding af moderne arkitektur og en autentisk industriel stil, der skaber en meget særlig atmosfære. Med sit unikke, rå og industrielle udseende er Nordkraft et meget godt symbol på Aalborgs identitet.
Lige ved siden af Nordkraft er ligger Utzon Center, der ligeledes er placeret på Aalborgs havnefront. Utzon Center var det sidste arbejde af arkitekt Jørn Utzon, der i sin tid skabte det berømte operahus i Sydney. Han beskrev det som et sted, hvor gode tanker kunne mødes og et center for excellent arkitektur.

Aalborg rummer ikke mindre end 1.700 hotelværelser i byens centrum, alle inden for gåafstand. Hotelværelserne fås I alle stilarter: Sprød minimalisme, raffineret gentleman’s club atmosfære eller i form af klassisk nordisk modernisme. Hotellerne har op til fire stjerner. Uanset hvilken kategori du vælger, får du god værdi for pengene.

Det er alt i alt med stor glæde, at vi byder dig velkommen til Aalborg!

 

 

 

Godt at vide

For den der vil finde vej

Ønsker du et kort over Aalborg, der giver dig et overblik over, hvor alting er placeret i forhold til hinanden, kan du besøge Kort over Aalborg, hvorpå du bl.a. finder:

  • Hoteller
  • Restauranter og cafeer
  • Gågader o.m.a.


For den kulturelle

Under dit ophold, kan du udforske kulturlivet f.eks. ved at slentre ned den nyetablerede havnefront om aftenen eller ved at udforske den indre by med sine kunstmuseer og gallerier. Besøg Turistbureauets hjemmeside VisitAalborg for at få mere information om:

  • Attraktioner
  • Aktiviteter
  • Arrangementer mv


For den købelystne

Med sine mange butikker er Aalborgs gader er et godt for enhver, der elsker at shoppe. Gå ikke glip sidegaderne, der er fyldt med spændende små butikker, som sælger værker af unge designere og kunsthåndværkere. Du ved aldrig, hvad du vil finde.

  • Åbningstider:
    Mandag-torsdag: 10:00 til 17:30
    Fredag: 10:00 til 19:00
    Lørdag: 10:00 til 16:00
    Søndag: 11:00 til 15:00 (kun den 1. søndag i måneden)
  • Læs mere om gågaderne eller om Friis Shoppingcenter.
    Friis Shoppingcenter har længere åbningstider end de almindelige butikker:
    Mandag-fredag fra 10:00 til 19:00, lørdag fra 10:00 til 16:00, og 1. søndag i måneden fra 10:00 til 16:00.


For den tørstige

Har du brug for en øl efter en dag med masser af indtryk? Jomfru Ane Gade i Aalborg er en af Danmark mest berømte gader. Den er populær både hos lokale og turister for sin livlige atmosfære og de mange restauranter og pubber på begge sider af gaden. Gaden har den længste ubrudte strækning af restauranter og barer i Danmark.

En "Aalborg Beerwalk" kan også anbefales som en behagelig afslutning på en travl dag og en perfekt start på en sjov eftermiddag eller aften i Aalborg. Besøg Aalborg Beerwalk for at læse mere om konceptet


For motionisten

Under opholdet i byen er natur og arealer til løb og træning aldrig særlig langt væk. En anderledes oplevelse venter dig, hvis du tager en løbetur i Mølleparken i tusmørke. Her kan du nemlig følge en 2,5 km lang rute oplyst med lanterner. Spørg dit hotel om den nærmeste løberute eller få inspiration her.


For yuppien

Danske kroner (DKK) er valutaen i Danmark. Bankerne har åbent fra 10:00 til 16:00 mandag til fredag. På de fleste hoteller, restauranter, caféer og butikker er internationale kreditkort almindeligt accepterede.


For den generøse

I Danmark det ikke almindeligt at give drikkepenge, da serviceydelserne er inkluderet i prisen. Det er derfor unødvendigt – men altid værdsat – at give drikkepenge.


For meteorologen

Danmark har et tempereret klima og somrene kan derfor være både kolde og varme, overskyede og solrige. Ofte ændrer vejret sig fra dag til dag og i løbet af dagen. Det er derfor en god ide at medbringe en frakke eller en paraply for en sikkerheds skyld i forbindelse med udendørs aktiviteter. For at tjekke vejrudsigten, kan du besøge hjemmesiden for Dansk Meteorologisk Institut www.dmi.dk og få den seneste vejrprognose.


For den bærbare mv.

Elektriske apparater kører på 220 volt i Danmark. Stikkontakterne anvender det to-bens stik, som anvendes i de øvrige nordiske lande og i det meste af det kontinentale Europa.


For rygeren

Konferencen er et ikke-ryger-begivenhed og rygning er forbudt i samtlige konferencefaciliteter. Men for dem, der ikke ønsker at gå udenfor for at ryge, er der en rygerlounge og en rygerterrasse i bygningen.


For lægehjælp, politi og brandvæsen

I nødstilfælde kan du ringe 112 for at kontakte ambulance, politi eller brandvæsen. I tilfælde af alvorlig sygdom eller tilskadekomst ring ligeledes 112. Hotellets personale kan desuden henvise dig til hospitaler eller tandklinikker. For ikke-akut sygdom anbefaler de danske myndigheder at konsultere en læge i stedet for at tage på hospitalet. Dit hotel kan anbefale dig en læge.

 

 

Om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet (AAU) er en dynamisk og innovativ, selvejende forsknings- og uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. AAU udbyder uddannelser og forskning inden for humaniora, natur-, samfunds- og ingeniør- og sundhedsvidenskab. Uddannelserne er rettet mod både det private og det offentlige arbejdsmarked. AAU er engageret i lokale, regionale og nationale problemer og satser aktivt på internationalt samarbejde. 

Læs mere om Aalborg Universitet her


Find rundt i Aalborg Kongres & Kultur CenteR

Download grundplanen (PDF)