Nyt fra Instituttet - februar 2012

For English version please see here

Velkommen til februarudgaven af Nyt fra Instituttet

Indhold

Nyt fra ledelsen (af Rita Cancino)

Nyt fra medarbejderne

Et godt sekretariat! (af Søren Dosenrode)
Vores massør fortsætter 2 tirsdage om måneden (af Ulla Langballe)

Nyt fra Skolen for Kultur og Globale Studier

Tysk ambassadør på besøg (af Ulli Pinkert)

Nyt fra forskningen, forskningsgrupperne og centrene

Research Group for European Policy Studies (af Søren Dosenrode)

Building Stronger Universities (af Zakaria Lassen Abdul-Hanan)

Udgivelser

Akademisk Kvarter: "Transgression"
The Rise of China and The Impact on Semi-Pheriphery and Periphery Countries

Nyt om Navne

Ph.d.-forsvar: Sara Højslet Nygaard

Jubilæum: Gunhild Agger

Nyansatte på instituttet

Ny kollega på CEPS: Henrik Gjøde Nielsen

Det sker de kommende måneder

International konference: Community and the Sea in the Age of Sail
 

Kære alle,

Så er det blevet februar med alt, hvad det indebærer. Små sultne fugle i træerne, der søger den føde, vi har hængt ud, og det ser også i skrivende stund ud til, at nu bliver det bliver rigtig februar med sne og kulde.

I sidste Nyt fra Instituttet omtalte jeg den kommende flytning, som vi har talt om i 1½ år, uden at der skete noget og som vi alligevel blev ved med at tro på. NU er den en realitet. Helle Ejersbo sendte en liste ud for nogle få dage siden, hvor alle kunne finde tidspunktet for deres flytning enten til Kroghstræde 3 eller internt på Kst3.

De første medarbejdere er også allerede flyttet. Flyttekasserne står i hobetal i kantinen på Kroghstræde 3 og vidner om den store omrokering. De store sorte containere bliver flittigt rullet rundt til de forskellige kontorer, hvor medarbejderne står på hovedet for at få ryddet godt og grundigt op, så der ikke er så meget at pakke ned og flytte med, som der kunne have været. Det kan være en svær øvelse, for hvad skal ud og hvad skal med? Men det er samtidig en god øvelse i af få ryddet op i ens (arbejds-) liv. Det føles som en kæmpelettelse at smide mængder af gamle papirer og kompendier, bøger, etc ud. Når man ikke har haft brug for det de sidste 4-5 år, er chancen/risikoen næppe stor for, at behovet bliver akut igen. Og desuden findes så meget af vores materiale i forvejen digitalt.

På andre fronter arbejdes der i ledelsesgruppen f.eks. med at lægge sidste hånd på instituttets strategi , hvor kommentarer og forslag, der indkom på institutseminaret, i videst muligt omfang er blevet integreret i teksten. Desuden arbejdes der med at færdiggøre instituttets budget for 2012.

I ønskes alle en god flytteproces. (Rita Cancino)

Et godt sekretariat!

'Det med at gå og rose hinanden' bruges ikke så meget i den universitære verden. Et grelt eksempel var en samtale jeg overhørte ved universitetet i Zürich for snart mange år siden: "Professor 1 møder professor 2 og udbryder: Næ, lever De endnu, jeg troede De var død, De har jo ikke publiceret de sidste mange år!"

Her en anden, positiv historie fra vores institut. I et samarbejde med tre andre universiteter skulle vi sidste år søge om et Erasmus Mundus program. Vi blev enige om, at det ville styrke vores ansøgning, hvis vi kunne bevise, at vi havde et forskningsmæssigt samarbejde. Det havde vi ikke, men det kunne vi jo få. Jeg gav deltagerne to-tre uger til at skrive deres bidrag, før vi mødtes til et seminar her i Aalborg under overskriften 'The European Union after Lisbon'. Derefter var der en uge til at rette bidragene til. Og så af sted til peer review hos Ashgate (der spillede med på ideen, og gjorde det på to uger). Derefter skulle hele manus sættes op efter Ashgates house-style. Det var et tungt og tidskrævende arbejde, der blev løst hurtigt, samvittighedsfuldt og kompetent af Cirkeline Kappel 'et Co'. Da Elijah Munyi samtidig læste korrektur på 'vores' engelsk, men også kom med indholdsmæssige bemærkninger, som forfatterne skulle tage stilling til, krævede det store evner som koordinator, som Cirkeline så afslørede, at hun besad.

Vi fik skrevet, peer reviewed, sprogligt 'grovcheckket', og sat manuskriptet op på 1½ måned, i tide til at vi kunne vedlægge en kontrakt med Ashgate til vores ansøgning, og dermed bevise at vi faktisk forskede lidt sammen (hvad der i evalueringen blev fremhævet som meget positivt). Det er oplagt, at der ikke er tale om en ideel forskningssituation, og jeg vil ikke anbefale den – bøger bliver bedre af ikke at blive hastet igennem, og jeg sidder netop nu med proofs, der får en kraftig revision… – men når det skulle være, var instituttets opbakning hurtig og kompetent.
(Søren Dosenrode) 

Vores massør fortsætter 2 tirsdage om måneden

Det er lykkedes os at kunne fortsætte med vores massør 2 gange om måneden. Det humanistiske fakultet er blevet tilbudt at deltage i vores ordning og de har takket ja.

Helle, som er er vores søde massør, vil fortsat komme den 1. og 3. tirsdag i måneden – på Kst3 i lok. 3.237.

For tidsbestilling, kontakt Ulla Langballe på ulla@cgs.aau.dk eller 8291.

For yderligere information om datoer og priser, henviser vi til CGS intranet. (Ulla Langballe)
 

Tysk ambassadør på besøg

Den 31. oktober 2011 var Michael Zenner, den nye tyske ambassadør i Danmark på besøg på Institut for Kultur og Globale Studiers tyskuddannelser. Han holdt et foredrag om de dansk-tyske relationer, men formidlede samtidig også et indblik i en diplomats mangfoldige arbejdsopgaver. Zenner var meget interesseret i at komme i samtale med de tyskstuderende, og det lykkedes. Der var et meget pænt fremmøde, og der blev stillet mange spørgsmål. (De tilstedeværende undervisere noterede med tilfredshed, at de blev stillet på godt tysk…). Mange spørgsmål, og mange svar – heriblandt nogle … ret diplomatiske. Zenner understregede, at en diplomat bedst reklamerer for sit land, når han holder sig til sandheden, og sandheden om de dansk-tyske relationer p.t. er, at de er helt uproblematiske. Og det kan jo give problemer, når de studerende i deres projekter om de dansk-tyske relationer skal skrive en problemformulering… (Ulli Pinkert)

Research Group for European Policy Studies

På Aalborg Universitet taler vi om, og leverer, forskningsbaseret undervisning. Men undervisning kan også inspirere til forskningssamarbejde. Den nyoprettede Research Group for European Policy Studies er et eksempel på dette. Europæiske Studier har et Erasmussamarbejde med universiteterne i Barcelona (Autónoma), Linkjöping og Twente). Dette samarbejde om 'Europæiske Studier' har ført til, at 'vi' efterhånden kender hinanden ikke kun med hensyn til undervisning, men også når det drejer sig om vores forskningsinteresser. Vi er netop i færd med at publicere en antologi sammen ('The European Union after Lisbon – Polity, Politics and Policy', Ashgate), så skridtet til et mere formaliseret forskningssamarbejde var ikke langt, og dette er netop blevet realiseret med RGEPS – beklager navnet, men alle de gode var taget! Sekretariatet og den daglige ledelse ligger her ved instituttet/CCIS.

Udgangspunktet er det samme som for IHIS og det nuværende CGS, nemlig en betragtning om, at inter-disciplinaritet er en frugtbar tilgang til videnskab. Og når EU beskrives som et ’Uidentificeret Politisk Objekt’ (Jacques Delors), må en sådan tilgang være endnu mere oplagt. Fagligt supplerer de fire universiteters grupper hinanden rigtigt godt. Alle har et fokus på europæisk politik, men med forskellige indfaldsvinkler: Barcelona har den EU-retlige tilgang; Linkjöping fokuserer på internationale relationer, Twente's kompetence er policy-analyse, og vi her i Aalborg kan lidt af det hele, men bidrager som 'det særlige' med integrationsteori.

Tilgangen er måske lidt jysk, forstået på den måde, at vi har sat os nogle mål, vi kan nå, og som kan udvikles. Naturligvis har vi en vision om at blive 'verdensførende' osv., men der er lagt op til en inkrementel tilgang, hvor et fast holdepunkt bliver det årlige seminar, der vil få et ret snævert fokus (første gang var her i Aalborg, næste gang bliver i Linkjöping). Der er planlagt muligheder for ph.d.-udveksling og forskerudveksling. Arbejdet med de første fælles projektansøgninger begynder til november.

Med Cirkeline Kappels entusiastiske hjælp er vores hjemmeside netop gået i luften; den er endnu ikke fuldt udbygget, men man er velkommen til at tage et 'smugkik' på hjemmesiden. (Søren Dosenrode)

Building Stronger Universities

AAU humanities faculty sets precedence in the building stronger universities initiative

Photo with the UDS Rektor (first from the left), Inger (second fromthe left) and Hanan (first from right with his daughter) in the Rektor’s office in TamaleIn August 17-18, 2011 the Rektors of Aalborg University (Professor Finn Kjærdam) and the University for Development Studies (Professor Haruna Yakubu) and their respective Deans met at Aalborg, where an Memorandum of Understanding (MoU) was signed by the universities, to promote international friendship and world peace by stimulating and supporting intercultural activities and projects among students from Ghana and Denmark and, to promote goodwill between the two institutions especially in the area of student/staff exchange and research collaborations.

Zakaria Lassen Abdul-Hanan and Inger Lassen from the Department of Culture and Global Studies, AAU, combined their holidays with business, and travelled to the north of Ghana in December 2011 for a meeting with the Faculty of Humanities, at Wa campus.

Among the issues to set the general mechanism of cooperation between AAU Humanities and the UDS-Humanities, as supported by Lone Dirckinck-Holmfeld and Henrik Halkier, a variety of joint actions, such as research collaboration, staff and student mobility as well teaching collaboration, were discussed in the meeting. In addition the following issues were suggested as possible areas of collaboration:

  • The two institutions would jointly organise the Harmattan School (winter school taking place in the dry season), which is an annual intellectual platform organised by the Centre for Continuing Education and Interdisciplinary Research (CCEIR) of the UDS for researchers, doctoral students and practitioners to brainstorm on development issues in Africa. 
  • The modalities for establishment of Danish Culture Centre (DKCC) to promote partnerships and showcase Danish culture to the Ghanaian community. An important aspect of a culture centre would be to engage in collaboration with local partners such as NGOs, local enterprises, DANIDA, the Danish Embassy, etc.
  • Exchange program for PhD on special conditions or sandwich model
  • Doctoral workshops/seminars/joint publications
  • Activity and Action plan for 2012-2014

AAU Humanities team (Hanan & Inger 2nd & 3rd from left) with the UDS Humanities Dean (5th from the left) and the Heads of Departments of UDS HumanitiesAs an outcome of the meeting in December 2011, the faculty is sending a team in February from the E-lab and the PBL Academy to participate in the 2012 Harmattan School and Marianne Georgsen will give a key note speech on behalf of the AAU humanities. Details of this trip will feature in the next edition of the newsletter, and with effect from 1 January 2012 Hanan will be coordinating the activities, identifying possible common fields of interest that teachers, researchers and ph.d.-students in humanities in Aalborg might share with humanities in UDS in Ghana.

As an important part of the visit to the UDS in Ghana, the two members of staff from AAU (Inger and Hanan) paid a courtesy call to the Rektor of the UDS (Professor Haruna Yakubu) at his office in Tamale. Professor Haruna pledged the University’s full commitment to the relationship. Inger stressed the fact that beyond building on complementary strengths, the relationship also builds on a foundation of shared values as both institutions share a common commitment to use knowledge in the service of the community. Hanan suggested that the Rektor initiates the establishment of a Doctoral academy at the UDS to help build research capacities of staff and students in Ghana a suggestion that professor Haruna expressed interest in acting upon. (Zakaria Lassen Abdul-Hanan)

Akademisk Kvarter: "Trangression"

Steen Christiansen har sammen med Charlie Blake fra Liverpool Hope University redigeret tredje nummer af Akademisk Kvarter med temaet "Transgression." Det er blevet et stort og omfangsrigt nummer med deltagelse fra hele verden, ikke mindst instituttet selv. Nummeret kan findes her.

 

The Rise of China and The Impact on Semi-Pheriphery and Periphery Countries

Edited by Li Xing & Steen Fryba Christensen. Publisher: Aalborg University Press

The rise of China has had a transformative impact on almost all areas of global political, economic and social life, and raises some very important questions:

  • Will the rise of China lead to the sinicization of the international regime and the liberal order through the process of its historical transformation from being in a semi-periphery position to becoming part of the core of the capitalist world system?
  • Will China be a cooperative actor or a disruptive one? A force for continuity or a force for change?
  • Is China displaying an alternative development model to all other developing countries?
  • Does China’s ascent represent a new ‘beginning of history’ rather than Fukuyama's 'end of history?'
  • Will the rise of China lead to the peripherization of existing semi-periphery countries, and to the altering of the traditional pattern of relationships between the exiting West-based world order and the developing world?

This book provides a framework to understand China's re-emergence in the nexus of historical, economic, political and world-systems perspectives. It explores the triple impact of China’s rise to core, semi-periphery and periphery countries, with a focus on developing nations.

China’s rise has brought developing countries opportunities and challenges, as well as constraints. If developing countries can respond adequately, China's ascent represents new promises and new prospects.

Ph.d.-forsvar

Sara Højslet Nygaard forsvarer fredag den 17. februar sin ph.d.-afhandling med titlen "A multimodal interactional analysis of everyday English grammar teaching practices in five Danish gymnasium classrooms - Investigating practice in relation to research and policy on L2 grammar instruction".

 

 

Jubilæum

Gunhild Agger fejrer fredag den 2. marts 40 års jubilæum i Statens Tjeneste. I den forbindelse inviterer Institut for Kultur og Globale Studier til et festligt fredagsseminar med korte oplæg: "Universitetsliv - set fra forskellige generationers perspektiv". De forskellige generationer er repræsenteret af følgende personer: Bengt-Åke Lundvall, Arne Remmen, Marianne Rostgaard, Christian Jantzen, Louise Mønster, Kim Toft Hansen, Gunhild Agger.

Ny kollega på CEPS

Henrik Gjøde Nielsen tiltræder som ph.d.-stipendiat 1. februar 2012. Hans projekt har titlen "Folk og fæstning. Det er en undersøgelse af relationen befæstning, by og centralmagt i renæssance og enevælde". Projektet gennemføres i samarbejde med Nordjyllands Historiske Museum og Museumsforeningen for Hals Museum. Henrik Gjøde Nielsen er født i 1960, og han har studeret ved Institut for Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Desuden er han cand.phil. i historie fra Aalborg Universitet 1990. I perioden fra 1990 til 1994 har han været beskæftiget med projektansættelser og desuden været arkivar/museumsinspektør ved Viborg Stiftsmuseum. I 1995 blev han museumsinspektør ved Hals Museum, der fra 2004 blev en del af Nordjyllands Historiske Museum. Han har skrevet bøger, artikler og afhandlinger om blandt andet kirke-, krigs- og kunsthistorie, personalhistorie og historiografi. Desuden har han skrevet anmeldelser i bl.a. Fortid og Nutid, Journalen og Historisk Tidsskrift. Henrik Gjøde Nielsen sidder i redaktionen af bl.a. Fortid og Nutid – Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie samt Kulturstudier – Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie.

International konference

Konferencen Community and the Sea in the Age of Sail finder sted i dagene den 24. maj og fredag 25. maj 2012 . Det er en tværfaglige konference om "Fællesskabet og havet i sejlskibenes tid", der vil udforske den rolle, som fællesskabet spiller i skibenes, havnebyernes, havsejladsens og imperiets historie. Hvilken rolle spillede fællesskabet i havenes og skibenes komplekse verden, og hvad betød det at være en del – eller ikke en del – af disse fællesskaber?. Konferencen arrangeres af CEPS - Cultural Encounters of Premodern Societies. Se mere på konferencens hjemmeside.

 

Dette var hermed de nyheder fra instituttet, vi har valgt at bringe i februar-udgaven af Nyt fra Instituttet.

Rita Cancino & Cirkeline Kappel