Ny kollega på CEPS · 15. februar 2012
Ny kollega på CEPS
Henrik Gjøde Nielsen tiltræder som ph.d.-stipendiat 1. februar 2012. Hans projekt har titlen "Folk og fæstning. Det er en undersøgelse af relationen befæstning, by og centralmagt i renæssance og enevælde". Projektet gennemføres i samarbejde med Nordjyllands Historiske Museum og Museumsforeningen for Hals Museum. Henrik Gjøde Nielsen er født i 1960, og han har studeret ved Institut for Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Desuden er han cand.phil. i historie fra Aalborg Universitet 1990. I perioden fra 1990 til 1994 har han været beskæftiget med projektansættelser og desuden været arkivar/museumsinspektør ved Viborg Stiftsmuseum. I 1995 blev han museumsinspektør ved Hals Museum, der fra 2004 blev en del af Nordjyllands Historiske Museum. Han har skrevet bøger, artikler og afhandlinger om blandt andet kirke-, krigs- og kunsthistorie, personalhistorie og historiografi. Desuden har han skrevet anmeldelser i bl.a. Fortid og Nutid, Journalen og Historisk Tidsskrift. Henrik Gjøde Nielsen sidder i redaktionen af bl.a. Fortid og Nutid – Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie samt Kulturstudier – Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie.
