Forskning på Institut for Kultur og Globale Studier
Institut for Kultur og Globale Studier favner forskningsmæssigt bredt, med vægten lagt på samspillet mellem kulturelle, sociale og politiske processer i en globaliserende verden, og særligt fokus på interkulturel kommunikation, transnationale relationer, identitetsskabelse og kulturproduktion. Vi leverer således forskning på højt niveau inden for en lang række områder som f.eks.
- Europæiske studier – med særlig fokus på regional integration
- Historie – herunder kulturmøder i før-moderne samfund og nutidens demokratiers historie
- Internationale relationer og globale studier – herunder migrations- og flygtningestudier samt udviklingsforskning
- Kultur- og litteraturanalyse inden for dansk, nordisk, engelsk, tysk, og spansk
- Kønsforskning
- Markedskommunikation
- Medievidenskab – herunder mediehistorie og mediekultur
- Musikkens historie og samfundsmæssige placering
- Policy-studier med fokus på forskning i politiske beslutningsprocesser
- Relationen mellem sprog, diskurs og samfund – med speciel fokus på brugen af bestemte diskurser i bestemte sammenhænge
- Turismeforskning
- Virksomheder og organisationers fremmedsproglige, fagspecifikke kommunikation – herunder interkulturelle problemstillinger i det globale samfund
- Fremmedsprog og sprogforskning
Læs mere om instituttets forskningsenheder i menuen til højre.
